Næsbyhoved Broby kirke

Skibet stammer fra en senromansk kirke opført af teglsten. I skibets nordmur ses spor af et let tilspidset vindue, indvendig står to oprindelige vinduer som nicher. Norddøren er tilmuret men spores i murværket, syddøren er bevaret i brug. I sengotisk tid blev det oprindelige kor nedrevet og det nuværende langhuskor opført. Den nye østgavl fik rige blændingsdekorationer. Skibets oprindelige vestgavl kan ses fra tårnets mellemstokværk. Tårnet er formodentlig opført i sengotisk tid, våbenhuset er fra nyere tid. I våbenhusets er opstillet en romansk gravsten med kors. Den jernbeslåede dør mellem våbenhuset og skibet bærer årstallet 1512 og teksten "Help Ihesus anno domini mdxii".

Se historiske kort fra Næsbyhoved-Broby her (søg på navnet)

Næsbyhovedbroby kirke med grønne træer til højre og venstre for. let skyet

Det sengotiske langhuskor blev bygget med krydshvælv Triumfmuren blev bevaret ved ombygningen i sengotisk tid, dog blev korbuen udvidet. Spor af ansatsbuer tyder på, man havde planlagt indbygning af krydshvælv i skibet, men projektet blev ikke gennemført, og skibet har stadig fladt loft. Alterbordet dækkes af et panel fra 1573. Den sengotiske fløjaltertavle fra o.1500 har en Korsfæstelsesscene i midterskabet og apostle i fløjene. Prædikestolen i ungrenæssance er fra 1577. I kirken ses et krucifiks med malet årstal 1660, krucifikset er skænket af Grevinde Danner. 

Se historiske kirkebøger fra Næsbyhoved Broby

Den romanske granitfont har på kummen en Kristusfigur, løver og hoveder (Mackeprang s.126-28). Fonten er registreret i Mackeprang - Fyn og Lolland-Falster - Den mi dtfynske type - Med figurer

Natbillede af Næsbyhovedbroby Kirke. kirken er stærkt belyst med en dyb blå himmel som kontrast

Læs mere hos danmarkskirker.dk - klik her


National museet har lavet en 32 siders beskrivelse / gennemgang af kirken.Læs den her.

Orglet i Næsbyhoved-Broby kirke