...mit barn skal døbes
Hvis I ønsker at jeres barn skal døbes, kan I enten tage kontakt til en af sognets præster eller til kirkekontoret for at aftale nærmere om kirke og tidspunkt.
I vil herefter modtage en mail hvoraf det fremgår hvilke oplysninger vi har brug for, blandt andet navne og adresser på dem der skal stå fadder. Der skal være mindst to og højst fem faddere.
De valgte faddere skal selv være døbt med den kristne dåb, og mindst to af dem skal være tilstede i kirken ved dåben.
Er du ikke blevet døbt som spæd, kan du sagtens blive døbt senere i livet – ta´ kontakt til en af kirkens præster og aftal nærmere.