Månedens salme for juli
Salmen som i juli måned synges ved alle gudstjenesterne er "Et hus at komme til" af Janne Mark er i årtier har været en pioner i et kreativt, dygtigt og ihærdigt forsøg på at forny kirkemusikken og salmesproget.
I 1998 blev Brorsons Kirke på Nørrebro i København gjort til børne- og ungdomskirke, og fra 2000 har Janne Mark været en del af det orkester, der fast spiller til gudstjenester og kirkelige handlinger.
Gennem årene har hun udgivet adskillige salmesamlinger og cd’er, senest i samarbejde med John L. Bell fra det spirituelle fællesskab på Iona, vest for Skotlands kyst. Med inspiration bl.a. derfra udgav Janne Mark i 2018 CD’en Pilgrim.
Teksten
Salmen blev gjort færdig til en ganske særlig lejlighed, nemlig etårs-dagen for politiets rømning af Brorsons Kirke i 2009 for den gruppe udviste irakere, der for et stykke tid havde fundet asyl i kirken. Dette afsæt kan man fornemme som en rød tråd i salmen, men Mark udvider selv salmens baggrund ved at sige, at den:
Sproget
Janne Mark løser opgaven i et sprog, der ganske ligefremt og uden indforstået kirkesprog får sat ord på kirkens usædvanlige, åbne og velkomne natur. Alle vers indledes med to stort set identiske sætninger, en slags indledende omkvæd med det gentagne ”Et hus at komme til”, hvad kirken først og fremmest er. I første vers antydes den paradoksale dobbelthed ved kirken, at den på én gang er bygget af sten (”Solid, urokkelig”) og på samme tid er et trygt, åbent rum, man kan høre hjemme i. Dette sidste motiv, som også slås fast i indledningen til hvert vers, er det bærende motiv: At kirken er et hus, man kan komme til med mismod, når man søger trøst, når man skal græde sine tårer ud, og når livet rammer os hårdt.
Melodien
Trygheden, som er et af de bærende elementer i teksten, gennemsyrer også melodien: en rolig, statisk, nærmest vuggeviseagtig stemning, ikke mindst på grund af den tredelte taktart sat op imod den todelte skandering af teksten. Hertil kommer en hel traditionel tilgang til det harmoniske: C-dur uden modulationer – men dog farvet af parallelakkorder (d-mol og a-mol). Læg dertil, at melodien er næsten befriet for spring, kun sat i relief af de tre sekstspring i takt 4, 7 og 8. Alligevel skal man være varsom med at sætte melodien i en stilistisk bås: Vejen er ikke lang fra vuggevisens 6/4 til jazz-valsen, hvilket også fornemmes i Janne Marks egne indspilninger.
