Vi har et tilbud til alle der går hjemme med deres babyer: Babysang!

Det er en fælles oplevelse for mor/far og barn. En time for de 3-9 mdr. gamle babyer som foregår i Næsbyhoved Broby kirke.

Det er kirkesanger Pernelle Ø. Rasmussen, som står for det, og i løbet af den time det varer, synger hun blandt andet en lille velkomstsang for børnene og spiller på xylofon. Genkendelsen af barnets eget navn er uundgåelig.

I som forældre får også lov at synge med mens barnet ligger/sidder på måtten, og I gør spændende håndbevægelser der fanger barnets opmærksomhed og supplerer salmeteksten.Billedresultat for baby sang

Bevægelse er også en del af babysangen, idet I med barnet på armen laver nogle ganske lette dansetrin.

Nogle af salmerne er også suppleret med rekvisitter i form af sæbebobler, en bold eller en vifte.

Det er en time fyldt med mange anderledes indtryk for børnene, og det er en fornøjelse at opleve de små babyer være stille, glade og opmærksomme i den tid det står på.

Det er naturligvis sådan, at bliver babyen sulten, så giver man sig tid til at give sit barn mad, og skal der skiftes en ble, så gør man det.

Så vel mødt og velkommen til alle, der skulle have lyst til at deltage!

Tid: Torsdage kl. 10.00-11.00 (første gang d. 19. september)
Sted: Næsbyhoved-Broby Kirke
Pris: Gratis

Tilmelding - Tryk her:

TILMELDING