
Hjælp til Ukraine
Vi nærmer os årsdagen for invasionen i Ukraine. De forskellige medier dækker det bredt, og det er tydeligt for os alle, hvor mange ofre der er i Ukraine. De enkelte ukrainere mangler stort set alt.
Der er mange organisationer som på forskellig måde støtter Ukraine, og jeg vil gerne fremhæve en af dem her. For det er sådan at 1. januar samler alle landets kirker ind til Det danske Bibelselskab, som sørger for at formidle Bibler ud verden over. I Ukraine gør de det i samarbejde med Det Ukrainske Bibelselskab.
Nogen vil måske spørger hvordan Bibler kan hjælpe i en sådan situation, men det er faktisk sådan, at når en krise rammer et land, så stiger efterspørgslen på bibler. Det opleves også lige nu i Ukraine. De åndelige behov spiller en enorm rolle. At man beder for dem, og dernæst ønsket om en bibel. En bibel i hånden kan selvfølgelig ikke skabe fred i verden, men sidder man midt i en krig, og ikke kender dagen i morgen eller den næste time, kan en bibel om ikke andet være med til at give ro i det urolige sind.
Derfor giver det god mening at uddele bibler midt i en krig.
Hvis du vil hjælpe Bibelselskabets arbejde, kan du donere et beløb på Mobilepay 62903